Min største bekymring ved at få børn var, om vi så stadig kunne rejse. Jeg har altid elsket at rejse. Heldigvis viste det sig, at det faktisk er et plus at rejse med børn. Selvfølgelig giver det lidt ekstra udfordringer af og til, men det giver også bare rejsen noget ekstra. Vi elsker at rejse med vores børn, da det giver et andet tempo, som giver en tid til at fordybe sig. Vi har både rejst rundt i storbyer som Hong Kong, Bangkok, Hamborg, Oslo og Stockholm , og har altid, lige bortset fra Stockholm, hvor 2 ud af 3 børne var syge, set det som en fordel at have børnene med. Om 2 måneder, skal vi afsted til Singapore og Bangkok med vores børn. Jeg har her, samlet mine bedste råd til en storbyferie med børn.
Rejseplanlægning af børnevenlige oplevelser
For det første, skal I være lidt forberedte inden rejsen. Planlæg noget hver dag børnene vil. Sæt jer ind i, hvad der er af børnevenlige oplevelser. Det er ikke sikkert, at de synes det er sjovt at shoppe og se på flotte bygninger. Men planlæg noget børnevenligt i løbet af dagen. Det behøver ikke være det helt store. Da jeg var i Oslo alene med børnene var der sne. Vi holde derfor mange glide- og snepauser. Ungerne opdagede slet ikke, at vi fik gået 12 km på under en halv dag, da turen blev kombineret med leg og sjov. En legeplads kan hurtigt give ekstra energi til benene, når ungerne er trætte.
Forbered samtidig ungerne på hvad der skal ske i dag. I holder med stor sandsynlighed ikke tidplanen eller planlægningen, men er de forberedt på hvad der skal ske, går det oftest nemmere. Børn er vanedyr og kan ikke lide den store uforudsigelighed. Udover dette, så tag på korte ture. Børn kan ikke holde til en hel dag rundt i byen.
Udover dette, så tag på korte ture. Planlæg en tur om morgenen (De sørger nok for, at I kommer tidligt op alligevel) og en om senere på dagen. Så kan I komme hjem og lade op imens, eller bruge poolen hvis der er sådan en.
Pauser på storbyferien
Børn har brug for masser af pauser. Deres ben er små og de kan ikke klare så meget som voksne. Så hav rigeligt med pauser. Det kan være hårdt at gå rundt en hel dag for de små. En legeplads kan være den optimale løsning midt på jeres tur rundt i byen. Men vær forberedt på, at pludselig kan de måske ikke mere. Børn kan ikke tilsidesætte eget behov, for at leve op til vores krav. Hvis de er trætte er de trætte, og vi får intet ud af at tvinge dem til mere. Hop på en taxa og kør hjem. Husk derfor også et visitkort fra jeres hotel. Det er ikke sjovt at skulle bruge unødig tid med misforståelser, hvis I har trætte børn, der bare gerne vil hjem.
Snacks og drikkevarer
Uden mad og drikke duer helten ikke, og børn uden benzin duer slet ikke. Og samtidig er det ikke altid, at man orker restaurant med trætte børn. Så husk snacks og drikkevarer i tasken. En lille snack inden de går helt sukkerkolde, er guld værd. Samtidig kan is- og kakaopauser bruges som lokkemad, når benene pludselig ikke virker mere. Sidst men ikke mindst, så hav børnenes egen drikkedunke med eller køb en ny smart en. Dette gør det tit nemmere, at lokke dem til at drikke.
Hvor skal I bo med børn i storbyen
Bo udenfor centrum, eller et stille sted. Børn kan ikke sortere i indtryk. De har brug for at slappe af og fordøje indtrykkende, inden et nyt eventyr starter. Det har vi andre også, men vi affinder os ofte med det, da det oftest er for vores skyld, at vi får de mange indtryk. I Bangkok bor vi derfor ALTID her, som ligger lidt udenfor byen og ned til vandet, så der er ro. Det kan det også være fordelagtigt, at bo et sted man gider bruge meget tid. Det er ikke sikkert ungerne, er klar til at bevæge sig rundt i byen hele dagen, og du kommer måske til at bruge flere timer hjemme på hotellet. I Stockholm, havde vi derfor booket værelse på en husbåd. Alternativt kan det være et hotel med pool. Det gør det også sjovere at komme hjem og slappe af.
Hav god tid
Der er ikke noget, der kan ødelægge en ferie mere end stress og jag. Det kan ikke foregå i hurtigt tempo, og du får sikkert ikke set alt det du ville. Til gengæld, får du oplevet en masse, du ikke ville have været foruden. Da vi var i Bangkok, var min opdagelse af Ram Buttri aldrig sket, hvis jeg ikke havde haft børn med. Man får fordybet sig noget mere der hvor man er, da man ikke kan gå så meget rundt og tempoet ikke er så hektisk. Og uanset hvor presset du selv bliver, så forsøg at lade være at panikke og vridde. Det smitter straks af på børnene. Tal positivt. Uanset oplevelserne i løbet af dagen, så tal positivt om jeres oplevelser. Det gør det meget nemmere, at få ungerne med, hvis de har en oplevelse af, at det er positivt. Også selvom i måske har været presset pga. varme og trætte og sure børn.
Tørklæde og skiftetøj
Pak et tørklæde eller en ekstra trøje. Hvis I rejser i f.eks. Asien eller andre varme steder, kan airconditionen være skruet op på maks. i tog eller på restauranter. Et tørklæde kan forhinde en omgang forkølelse. Husk derfor også en lille hue, hvis I medbringer baby. Og hav også et ekstra sæt skiftetøj med. Det er ærgerligt, at få ødelagt turen, hvis jeres barn har uheld.
Klapvogn eller bæresele på storbyferien
Selvom børnene måske er på grænsen til at være for store, så hav en klapvogn med. Det er altså guld værd. Vi har en ala den her. Et barn med jetlag kan ødelægge den første dag, hvis de ikke kan smides i klapvognen. Hav også en bæresele eller andet med, så børnene kan deles om vognen. Udover dette, kan vejene være ufremkommelige, og så er det praktisk med en bæresele. Klapvognene har være vores redning mange gange. Jeg har skrevet mere om det her. Nogle steder giver dette også en fordel i lufthavnen, som i f.eks Bangkok, hvor du får adgang til fast track.
Så er der bare tilbage, at ønske jer god tur. Her kan du læse mere, om mine forskellige tricks og pakkelister til turen med børn. Hvad er dine bedste tips til storbyferien med børn?
Skriv et svar