Jeg er meget stor tilhænger af iskaffe. Nogle vil nok kalde mig afhængig 🙂 Jeg har aldrig kunne lide kaffe, men det startede da jeg var i Vietnam, og jeg fik deres søde iskaffe. Herefter var jeg helt solgt.
Generelt er alting ret sødt i Vietnam og iskaffen er ingen undtagelse. Da jeg drikker den på daglig basis, laver jeg ofte en version der ikke er helt så sød. Her er først den rigtige version, der er som en Vietnamesisk iskaffe skal være, samt en hverdagsversion, der ikke er så sød og til sidst en luksusversion. Luksusversionen er nok den der har været mest populær, når den er blevet serveret. Men prøv dig frem, og smag hvilken en du synes bedst om.
Vietnamesisk iskaffe
Til den rigtige og søde version skal bruges:
- 2 espresso shot
- 1/4 dl sød kondenseret mælk
- Isterninger
Fyld et glas med isterninger. Over isterningerne hældes kaffe og den kondenserede mælk.
Hverdagsversion
Til min hverdagsversion, som ikke er helt så sød, bruger jeg:
- Et krus Dulce gusto cafe au lait (eller almindelig kaffe med mælk)
- 1 dl mælk
- Isterninger
- 1 tsk iskaffesírup (evt. med vanilje) eller 1 tsk kondenseret mælk
Hvis du bruger kondenseret mælk, så opløs den først i den varme kaffe. Herefter tilføjes isterninger og mælk. Jeg er mest til iskaffesirup med vanilje. Man kan ofte også få flere forskellige slags her, hos kaffekapslen.dk
Luksusversion
Denne version er næsten på højde med Baresso’s, bare billigere og måske også lidt sundere. det er nok ikke en man skal drikke hver dag (selvom det kan være svært at lade være). Der er ca. til 3 glas. Du skal bruge:
- ca. 8 isterninger
- 7,5 dl mælk
- 3 spsk. instant kaffe
- 75 g flourmelis
Smid det hele i en blender, og blend det hele til det er cremet og lækkert. Tilføj evt. kaffesirup.
Gider man ikke lave iskaffen selv, er jeg også stor fan af denne iskaffe. Den blandes blot med mælk, og er virkelig god.
Skål og velbekomme.
Skriv et svar