En af grundene til vi elsker Thailand, er maden. Vi elsker at spise i de mange små gadekøkkener i Bangkok.
Da vi var på Koh Phangan i 2016, brugte vi en hel dag, sammen med et par der havde en restaurant og kokkeskole. Vi var med ude at spise frokost. Vi spiste på et gadekøkken, vi faktisk ikke kunne se, var et sted man kunne spise. Det lignede mest af alt, et sted man kom ind og fik tanket knallerten op. Men det var det langt fra. Det var en lille familieejet restaurant. Familien havde lavet den samme ret altid. Retten hed Khao Kha Moo og den smagte virkelig godt.
Herefter tig vi på marked og købte de forskellige ingredienser, som vi senere skulle bruge til madlavningen. Kødet blev dog købt i et normalt supermarked, da vores sarte maver, åbenbart ikke kan tåle deres måde, at opbevare kødet på. Om aftenen mødtes vi igen i restauranten, og lavede forskellige thairetter med dem og nogle andre gæster. Vi lavede bl.a. Chícken Satay, som er en af mine favoritter. Jeg har efterfølgende lavet det herhjemme til stor begejstring for både børn og gæster. Vi er generelt glade for thaimad, og vi laver det ret ofte, da det er ret nemt.
Denne version af Chicken Satay er en fordansket version, der er meget nem at lave. Jeg har både en nem hverdagsversion, og en luksusversion når det ikke skal gå helt så stærkt. Begge er meget enkle og kræver ikke de helt store ingredienser.
Hverdagsversion
Til hverdagsversionen bruges:
- 2 stk Kyllingebryster eller frossen forkogte kyllingestrimler
Sataysauce:
- 1,5 dl. grov peanutbutter
- Limesaft af 1 stk. limefrugt
- 1 dl. kokosmælk
- 2 spsk. rød karry paste
- 2 tsk. fiskesauce
- 1 tsk. Sukker
Rør Peanutbutter, kokosmælk og rød karry paste sammen. Smag til med sukker, limesaft og fiskesauce. Pas lidt på med fiskesaucen. Det giver meget smag og ikke alle er fan af det. Det kan sagtens laves uden.
Kyllingebrysterne skæres ud i lange tykke strimler og steges i satay saucen. Servér med ris.
Luksusversion
Til Luksusversionen tilføjes marinade:
- 3 dl. kokosmælk
- 0,25 dl. limesaft
- 3 spsk rød karry paste
- 2 revet fed hvidløg
Til denne versionen skæres kyllingebrysterne ud i ca. 6 aflange stykker. De trækker i marinade i minimum 30 minutter. Herefter sættes de på spyd og steges på en pande i olie eller på grill. Satay saucen laves som hverdagsversionen og bruges i stedet for til dyppelse. Hertil serves eventuelt en thaisalat.
Velbekomme.
Skriv et svar