Jetlag kan nok ikke helt undgås, når du rejser langt gennem flere tidszoner. Jeg bliver altid meget hårdt påvirket af det, når vi rejser. Jeg har derfor fulgt nogle råd, for at komme det til livs og mindske symptomerne mest muligt. Jeg har haft stor effekt af det. Du kan som regel udligne dit jetlag, med 1 til 1,5 time i døgnet, og typisk vil du have det godt, efter ca. 3 dage. Her er mine bedste råd til, hvordan du mindske symptomerne.
Inden afrejse
Begynd at forberede dig hjemmefra, ved at ændre dine rytmer til tidszonen på destinationen. Rejser du mod vest, så bliv oppe et par timer senere, nogle aftener før i skal afsted. Hvis du altså har mulighed for, at sove længere. Det er nemlig stadig vigtigt, at du ikke er for træt når du ankommer. Det kan gøre det hele meget værre. Rejser du mod øst, så stå i stedet tidligere op.
Da vi skulle til Hong Kong , stod vi op kl. 5 nogle morgenen og spise morgenmad på stranden, mens solen stod op. Dette hjalp os meget. Og samtidig var det en hyggelig ferieforberedelse.
Under flyveturen
Vand, vand og vand. Det er en af de bedste råd mod jetlag. Hvis din krop er dehydreret, får du det meget værre og bliver mere påvirket af jetlag. Husk at du skal drikke ekstra vand, pga. airconditionen i flyet. Du skal holde lidt igen med alkohol. Men får det dig til, at kunne sove på det rigtige tidpunkt, så tag en enkelt drink på flyet.
Omstil dig til tiden på destinationen, allerede i flyet. Sørg for, at tiden på flyet er tiden på destinationen. Spis det måltid, der passer til den lokale tid på destinationen. Din døgnrytme følger din spiserytme, så dette hjælper kroppen med at ændre døgnrytmen. Men lad samtidig være at overspise. Hav lidt snacks klar, så du ikke bliver for sulten. Sov hvis det er nat på destinationen. Eller forsøg i det mindste. Jeg medbringer altid sovebriller, hvilket gør det meget nemmere for mig, at omstille min krop til en ny rytme. Læs mine bedste råd til en god flyrejse her.
På destinationen
Frisk dig op når du ankommer. Tag tag et bad eller en tur i poolen, hvis det er muligt. Dette hjælper kroppen med, at følge sig mere frisk og klar. Har du ikke mulighed for det, så vask din ansigt, tag en gåtur og børst tænder. Så vil du føle dig bedre tilpas.
Overhold de lokale sengetider. Du skal afholde dig fra, at tage en lur i løbet af dagen. Hold dig vågen hele dage, og vent med at gå i seng til tidligst kl. 21 lokal tid. Dette gælder uanset hvor træt du føler dig,
Hvis alt andet fejler, kan du tage melatonin for jetlag. Melatonin er et hormon, som kroppen danner i mørke. Pillen hjælper ikke med at tilpasse dit søvnmønster, men får dig til at sove som en sten, hvor du normalt måske ville have svært ved det. Jeg brugte pillerne da jeg var i Hong Kong, og skulle sove 6 timer før jeg plejer, og jeg var meget hurtigt over mit jetlag.
Og husk: Børn bliver heldigvis så sjældent hårdt ramt af jetlag som os, så frygt ikke at hele ferien bliver ødelagt af børn der ikke sover om natten. – medmindre de aldrig sover om natten alligevel.
Hvad er dine bedste råd mod jetlag?
Skriv et svar