Inden længe går turen til New York igen. Jeg er som tidligere nævnt, meget glad for New York og været her snart 5 gange. Både med veninder og min kæreste. Jeg har skrevet en guide her. Jeg spiser ofte på de samme restauranter, når jeg er afsted. Jeg har derfor lavet et indlæg om mine yndligssteder. det er ikke ligefrem gourmet-restauranter der præger min top 5, men derimod restauranter jeg nyder at komme på pga oplevelsen, udsigten og favoritmaden. Jeg er vil også meget gerne, høre fra dig, hvor du nyde at spise i New York, og hvad du kan anbefale af madoplevelser.
Ichiumi
Ichiumi er helt klart min top 1, af restauranter i New York. Ichiumi ligger i Koreatown (6 E. 32 street) og hed tidligere Todai. Jeg har spist der alle de gange jeg har været i New York, og ofte op til flere gange under mit ophold. Jeg har faktisk ikke tal på, hvor mange gange jeg har været her. Restauranten er en verdensomspændende japansk buffetkæde, hvor du får de lækreste stykker sushi, de bedste japanske retter og masser af dessert.
De serverer primært seafood, men du kan sagtens få andre ting. Med bakker af sushi ruller, tangsalater, soba nudler og en hibachi grill alle pænt udstillet som små museumstykker, ligner effekten en forlystelsespark af japansk køkken, så langt øjet rækker. Jeg har aldrig set så stor en buffet før. Buffetten skulle eftersigende være 50 meter lang, og på den modsatte side finder du dessertbordet, (som dog er lidt kortere). restauranten huser både tursiter, asiatiske forretningsmænd og familier. Buffet koster 100-200 kr. afhængig af ugedag og tidspunkt på dagen. Ichiumi er helt klart min yndlingsrestaurant, da jeg elsker sushi.
Ellens Stardust Diner
På andenpladsen kommer Ellens Stardust Diner. Ellens stardust diner er en retro 50’er restaurant, beliggende på Broadway. Du skal ikke komme her pga. maden, men pga. oplevelsen. Restauranten er en temarestaurant med masser af gang i den. Tjenerne synger og underholder mens der serverer mad. Der er altid masser af mennesker og rigtig god stemning. Maden er som på en typisk Amerikansk diner, med store burgers og milkshakes og generelt fed mad. Maden er ikke noget specielt, men det er noget af en oplevelse, og klart anbefalelsesværdigt. Det er kommende Broadway-stjerne der serverer her, i håb om at blive opdaget og samtidig tjene penge til sangundervisning. Det føles som en “gartis” teater-oplevelse når man sidder her og spiser og underholdes.
Jeg har været her hver gang jeg har været i New York. Underholdning er god og den fede amerikanske mad fin. Stedet er populært, så der kan være lidt kø for at komme til. Men det er bestemt ventetiden værd. Den ligger 1650 Broadway (ved Times Square)
230 fifth rooftop bar
det tredje sted, jeg vil anbefale er 230 roof top bar. Og igen er det ikke maden eller luksus-drinks der lokker. Det er udsigten og beliggenheden. Jeg har aldrig været særlig meget i byen, når jeg har været i New York. Heller ikke selvom det har været tøsetur. Men jeg været på 230 fifth Roof top bar. Og sikke en oplevelse. Baren ligger på toppen af en skyskraber, med den smukkeste og mest imponerende udsigt udover Manhattans skyline. Den ligger tæt på New Yorks ikoniske bygning Empire state building, som du kigger direkte ud på, hvilket ikke gør udsigten dårligere. Du kan både sidde indenfor i loungen, elelr udenfor på deres terrasse. Udenfor er baren møbleret med palmer og store møbler og tæpper og terrassevarmere. Det er en helt speciel oplevelse, at sidde her og nyde drinks og den smukkeste og en af byen mest imponerende udsigter.
Indenfor er penthousen omdannet til en lidt kitchet 80’er lounge, med udstoppet leopard og velourmøbler. Du kan få lækre cocktails her samt øl og almindelig barmad. Du kan også spise brunch her i weekenden fra 10 til 16, og det tror jeg jeg skal prøve denne gang.
230 fifth roof top bar ligger på hjørnet af 5 avenue og 27’th street.
Ruby tuesday
Det er jo heller ikke fordi, at Ruby Tuesday er den store kulinariske oplevelse. Men restauranten ligger godt, lige midt på times square og de serverer andet end amrikansk fed mad. De har en billig og rigtig god salatbar og lækre Cocktails. Så hvis du skal på Broadway og have lidt hurtig mad inden, eller blot ønsker en let aftensmad med drinks, er Ruby Tuesday et besøg værd.
Jeg har spist deres salatbar med tilbehør maaange gange og nydt deres lækre cocktails. Deres menu er meget blandet og deres priser fornuftige. En rigtig godt sted at sidde og slappe af. På trods af mange mennesker, er det muligt at slappe af, da du sidder i små båse og lukkede sofa-grupper, så du ikke absolut skal dele din snak med naboen. Og det i sig selv, kan være ret fantastisk efter en lang dag i New Yorks gader.
Old Homestead Steak House
På sidstepladsen, i min top 5 over bedste restauranter i New York, kommer restauranten med den bedste mad. Kød, kød og masser af kød, er kodeordet for Old Home stead steakhouse. Old Homestead Steak House er New Yorks ældste steakhouse og er belligende i det hippe Meatpacking District. Stedet ejes af Greg og Marc Sherry, og de har specialiseret sig i perfektion og innovationdet. Det er takket være dem, at Wagyru (kobe kød) kom til Amerika fra Japan i 1990’erne.
Du kan selv vælge hvilke udskæringer dit kød skal være. Bøfferne er vildt lækre, men prisen er bestemt også derefter. Du kan f.eks. få et stykke Wagye kød til usd 350. Du kan også sagtens få billigere stykker, men kødet ligger i den dyre ende.
Restauranten er også udvidet med steder i Caesars i Las Vegas og Borgata i Atlantic City .
På trods af de høje priser, er stedet et besøg værd. Begge gange jeg har været der, har jeg været imponeret og det lækre kød.
Magnolia Bakery
Magnolia Bakery er ikke en restaurant, men derfor synes jeg alligevel, at jeg vil nævne den. De fleste kender sikkert Magnolia fra Sex and the city. Det er den cupkage-bager hvor Carrie og Miranda sidder udenfor og taler om Aidan, mens de spiser lækre cupcakes, og du vil sikkert kunne kende den udefra. Magnolia ligger flere steder, men den fra serien ligger på 401 Bleecker Street, på hjørnet af West 11th Street i West Village kvarteret.
Det er ikke en stor kulinarisk oplevelse, men den er nu alligevel et besøg værd. Bageriet laver nogle rigtige gode cupcakes, med masser af tykt glasur på. I feriesæsonen er her ofte ret lang kø. Kagerne kan du nyde i parken, der ligger på den anden side af vejen.
Dette var et udsnit af mine favoritstedet i New York. Jeg vil meget gerne have tips til, hvor du elsker at spise på din tur til New York. Hvor får man den bedste brunch, hvor spiser men en god morgenmad eller en lækker aftensmad med Cocktails?
Skriv et svar