Det er ikke så besværligt, at rejse med børn, som mange gør det til. Mange frygter at rejsen med børn betyder, at man sidder på sit hotelværelse eller ved poolen hele ferien. Men dette er langt fra sandheden. Man får sat tempoet i et helt andet gear, og slækker lidt på ambitionerne. Dette gør, at man får set en masse ting, man nok ikke ville have fået set, hvis man selv havde styret tempoet. F.eks. oplevede vi kun Rambuttri fordi skulle finde et sted med lidt ro og frokost til drengene. Havde vi ikke haft børn med, tror jeg aldrig vi var taget herhen og oplevet området. Og sidst men ikke mindst, så bliver børn ikke ramt så hårdt af jetlag som os andre.
Men det er vigtigt at man er godt forbedredt, når man rejser med børn. Derfor har jeg her, lavet en liste med hvad jeg vil anbefale, når I rejser med små børn.
- Redningsveste. Det er ikke alle steder, I kan låne redningsveste i små størrelser. Derfor har vi haft nogle små veste med til drengene, så vi har følt os sikre på vores bådture rundt i bl.a Krabi. Kan købes her.
- En sammenklappelig klapvogn eller barnevogn. Da vi var i Hong Kong med vores søn på 5 måneder, havde vi en lille barnevogn med der kunne klappes sammen. Men når vi rejser i Thailand er de med klapvogn, da vi rejser meget rundt og den er nemmere have med og klappe sammen, når den ikke skal bruges. Udover dette, fylder den ikke så meget i en tuk tuk eller en lille flyver. Af og til “låner” den store den også, hvis han er jetlagramt og den første der går omkuld. Husk at brug den i Bangkok lufthavn, helt ud til gaten, da I så kommer igennem fast track.
- Bæresele. Er uundværlig i Thailands gader, da kantsten enten er tårnhøj eller ikke eksisterende. At kombinere klapvognen med bæreselen, de steder hvor gaden er helt ufremkommelig, gør det nemmere at have børnene med. Bæresele eller vikle kan købes her
- Suttesnor. Når I rejser med baby, er det så irriterende hvis sutten bliver væk. Både i flyet og på tur i bæreselen. Til dette er suttesnoren god.
- Solcreme. De har nogle andre regler for kemi i Thailand. Cremer er generelt meget parfumeret. Så hvis I gerne vil have parfumefrit så køb med hjemmefra. Hos billigparfume.dk kan man købe solcreme billigt.
- Vådservietter. Er generelt bare uundværlige for børnefamilier. I Thailand fås de selvfølgelig, men som alt andet, er det svært at finde dem uden parfume og uden de koster spidsen af en jetjager. Så hav et par pakker med i tasken hvis I har plads.
- Sandaler. Godt fodtøj til børn er bare et must når i rejser. Kan købes her.
- UV-badetøj. Det behøver vel ikke så meget forklaring. Det gør badeturen lidt nemmere, når ungerne ikke skal sidde i skyggen hele tiden. Kan anbefales til alle størrelser. Kan købes her. (En side jeg forøvrigt meget gerne il anbefale at handle på)
- Solhat. Køb en god hat der dækker mod UV-stråler. Kan købes her
- Håndvaskepulver eller vaskepulver generelt. Vi har altid med, så vi selv kan skylle vores tøj op. Udover dette er deres (selvfølgelig) meget parfumeret. I kan få vasket tøj mange steder i Thailand, men tøjet stinker af parfume bagefter, og vores søn har flere gange slået ud pga. vaskepulveret.
- Badebleer. Jeg har ikke altid kunne finde dem når vi har været i Thailand udenfor sæsonen. Kan købes her eller i almindelige dagligevarebutikker hvis det blot skal være engangs.
- Lille rygsæk til ture. Husk at have en lille rygsæk med til jeres dagture.
- Drikkedunk. For vores vedkommende, er det nemmere at få børnene til at drikke, når det er fra deres egen drikkedunk.
- Juicebrikker. Mens I er afsted, så køb juicebrikker til hotellet. Frys dem ned. Brug dem dagen efter, til nedkøling af det medbragte mad på stranden/turen, og drik dem når de tør op. Så har i altid kolde snacks og noget koldt at drikke.
- Babynest. Hvis de er helt små, er det også godt at have en babynest med, de er vant til at sove i. Dette gør det nemmere, at få baby til at føle sig “hjemme” i den seng i sover i. Det gør det også nemmere, hvis der ikke lige er plads i sengen. Kan købes her
- Børnepanodil og termometer. Er bare et must, da børn altid bliver syge når de ikke skal.
- Badesko eller badesokker. Luksus for de små fødder, hvis der er for mange sten på sandbunden og sandet er for varmt. Kan købes her
- Tynde bukser/langærmede trøjer. I kan komme ud for, at vejret ikke lige var som ønsket, eller at air conditionen var lidt køligere end beregnet. Til dette er de godt med en tynd trøje eller bukser.
- Lidt havregryn. Nemt til de første nætter med jetlag, hvor alt er lukket og maven skriger efter morgenmad midt på natten.
- Plastikposer. Til bleer eller hvis der er uheld.
- Pulvergrød til baby. God grød kan ikke fås alle steder. Fylder ikke alverden, så hav lidt med for en sikkerheds skyld.
- Lille sammenklappelig køletaske til snacks og drikkevarer. For små størrelse, er det vigtigt at de kan få noget, lige så snart de er sulte. Det er også rart at I ikke altid behøver, at tage på restaurant for at få mad
- Myggespray. Kan købes de fleste steder, men de er nok lidt mindre strikse over hvad de putter i end i Danmark.
- Engangspusleunderlag
- Babyalarm. Kan være praktisk hvis f.eks. baby sover indenfor og I sidder på terrassen. Ellers hvis i bader og baby står i skyggen
- Myggenet til klapvognen
- Babydyne. Selvom det nok kan lånes på hotellet, er det rart til flyveturen. Det gør det også nemmere at få baby til at sove, når man har sin egen dyne.
- Et ekstra sæt sengetøj.
- Badetøj og svømmevinger. Svømmevinger kan købes alle stedet, så det behøves ikke medbringes fra start.
- Yndlingsbamsen. Legetøj kan altid købes, men yndlingsbamsen er vigtig. Men husk for guds skyld at passe på den.
Mette says
Hej Christina
Super god liste.
Havregryn, vådservietter og barnevogn – det er noget af det vigtigste, når vi skal afsted med ungerne.
En rulle fryseposer har også flere gange vist sig at være nyttig.
Hilsen Mette
Anne says
Varmer mit hjerte, at du nævner både UV badetøj og solhat 🙂
(og tak for links i indlægget)
Christina says
Velbekomme 🙂 Det er så vigtigt at ha’ de små pus beskyttet